top of page

Babysvømning

Vores 5 hovedformål med svømning 

Bølger.png
Lysserød And.png
Babysvømning, baby der svømmer
babyer der svømmer til babysvømning
glad baby der svømmer til babysvømning
  1. Forældre og børn skal have det sjovt sammen

  2. Barnets udvikling stimuleres

  3. Barnets vandglæde skal bevares

  4. Barnet får en naturlig respekt for vand

  5.  Barnet bliver bevidst om selvlivredning

*Du kan læse mere om dette i vores bog "Babysvømning hvorfor og hvordan" skrevet af Helle Kromann & Lene Skovgaard. 

Baby 1

Lilla And.png
Babysvømning

Baby 1 er holdet for børn fra 0-1 år. På dette hold er hovedfokus, at barnet bliver tryg ved at være i vandet og i de nye omgivelser.
 

Derudover arbejdes der meget med følgende:

  • For de voksne: At lære at bruge forskellige greb og andre støttemåder.

  • For barnet: At dykke og lære elementet at kende.
     

Undervisningen varer altid 30 min., hvoraf de første 20 min. er fælles undervisning, og de sidste 10 min. er “fri leg”.

Vi starter altid med den samme velkommen sang og slutter med den samme farvel sang for at skabe tryghed samt vise barnet, hvornår vi starter og slutter.
 

Skriv dit barn op på venteliste her: (er barnet over 10 måneder, kan vi desværre ikke tilbyde en plads, grundet lange interne ventelister til de store hold).

Bølger.png

Baby 2

Blå And.png

Børnene er nu så store, at de skal til at være bevidste om vandets egenskaber. De skal selv begynde at “arbejde”, når de er i vandet. Undervisningen starter og slutter stadig med de samme sange, hvilket skaber tryghed for børnene.


På holdet arbejder vi med følgende:

  • At barnet selv lærer at gribe fat i kanten, et redskab eller en person.

  • At dykke, uden at vi tæller – f.eks. ved selv at “dumpe i vandet”. Samt søge tilbage til det de faldt i vandet fra.

  • At barnet lærer at søge op mod overfladen.

  • At barnet bliver bevidst om vandets muligheder og begrænsninger.

  • At barnet lærer at klare sig selv via et redskab.
     

Når barnet er omkring 2 år, rykker det videre til et Miniplaskhold. Husk at skrive dit barn op på ventelisten i god tid.

Bølger.png

Miniplask

Lysserød And.png
Babysvømning
Babysvømning

Børnene kan nu deltage mere aktivt i undervisningen, og de forstår, hvad der bliver sagt. Der er dog stadig mange gentagelser i aktiviteterne, da det skaber tryghed.
 

På holdet arbejder vi med:

  • Barnets selvstændighed i vandet.

  • Øve barnets fremdrift – med hjælpemidler (aquaorme, plader, svømmefødder, forældre).

  • At lære barnet at hoppe i vandet selv og komme tilbage til start.

  • Færre sanglege, flere aktivitetslege.
     

Når barnet er bliver 4 år, sker der noget med dem mentalt, og de er klar til at rykke videre på krabber.

Bølger.png

Krabber

Lilla And.png

På Krabbeholdet er der mere fokus på, at barnet skal lære og svømme selv, uden hjælpemidler.
Der er fortsat mange gentagelser af aktiviteter, som nu stort set kun er lege og ikke længere sange.

Formålet på Krabbeholdet er:

  • At give børnene selvstændighed i vandet.

  • At vand bliver et naturligt element for børnene at færdes i.

  • At bestå Krabbe-beviset.

  • At svømme selv.
     

Når jeres barn er 5 år, eller motorisk og mentalt klar, er det tid til nye udfordringer. Så skal børnene videre på vores svømmeskole som er 45 min i vandet og uden mor eller far.

Bølger.png
babysvømning

Svømmeskolen

Blå And.png
Babysvømning

Svømmeskolen er for børn i alderen 5 -7 år, og er uden uden mor og far i vandet. På svømmeskolen er børnene i vandet 45 min. 

Børnene lære her at svømme selv, og der arbejdes med alle de 4 stilarter. 

Det er dog ikke et krav at børnene kan svømme helt selv når de starter på svømmeskolen. Vi benytter aqua-orm og svømmefødder i starten. 

​

På svømmeskolen er der maks 7 børn, og der er udover underviseren også en hjælpetræner med i vandet. 

​

Når barnet fylder 8 år, vurderer vi at de er klar til at komme ud i den store verden og de store svømmehaller. Dette vurderer vi da vi ikke kan lærer de fleste børn mere i vores lille svømmehal, hvor de kan næsten kan bunde. 

Bølger.png

Babysvømning nær Odense

Vi ønsker, at forældre og børn skal have det sjovt sammen i vandet. Svømning skal være en fornøjelig og fælles oplevelse, der styrker båndet mellem dem. Samtidig fokuserer vi på at stimulere barnets udvikling gennem svømning. Vandmiljøet giver unikke muligheder for at udforske bevægelser, styrke muskler og udvikle koordination.

Bevarelse af deres vandglæde er afgørende. Vi ønsker, at dit barn opretholder en positiv holdning til vand, hvilket har langsigtede fordele både fysisk og mentalt. Vi arbejder også på at opbygge en naturlig respekt for vand hos dem, inklusive bevidsthed om vandets egenskaber og sikkerhed i vandmiljøet.

Endelig fokuserer vi på at gøre barnet bevidst om selvlivredning. Dette indebærer grundlæggende færdigheder og viden, der er afgørende for barnets sikkerhed omkring vand. 

Læs mere i vores bog "Babysvømning hvorfor og hvordan" af Helle Kromann & Lene Skovgaard. 

Babysvømning hvornår?

I vores babysvømning vægter vi individuel tilpasning højt. Der er ingen fastsat alder for, hvornår dit barn skal starte – det er helt op til dig som forælder. Vi har opdelt vores hold i aldersgrupper for at sikre, at aktiviteterne er skræddersyet til barnets udviklingstrin og for at skabe et trygt miljø for alle.
Uanset om din baby er helt nyfødt eller allerede er et par måneder gammel, har vi et hold, der passer til jeres behov. Vores tilgang giver mulighed for en personlig oplevelse, hvor barnet kan udforske vandet i sit eget tempo.
Lad os tage dig med på en rejse gennem vores aldersopdelte hold, hvor hvert trin er designet til at fremme glæde, udvikling og sikkerhed i vandet. 

Hvorfor er babysvømning en god idé?

Der er flere grunde til at babysvømning er godt! Vi vil her komme på nogle af grundene til hvorfor. Babysvømning hjælper på den positive udvikling af babymotorik.
 

  • Fysisk udvikling: Babysvømning styrker muskler og led, fremmer motorisk udvikling og forbedrer koordination. Vandets opdrift gør det lettere for dit barn at udføre bevægelser og træne forskellige muskelgrupper.

  • Øget selvtillid: Tidlig eksponering for vand og svømning kan opbygge en sund vandglæde og øge barnets selvtillid i vandmiljøet. Dette er en vigtig livsfærdigheder og kan mindske risikoen for vandangst senere i livet.

  • Styrkelse af forældre-barn bånd: Babysvømning giver en unik mulighed for dig som forældre og din baby at tilbringe kvalitetstid sammen. Leg i vandet styrker forholdet mellem jer, gennem positiv interaktion og samarbejde.

  • Sikkerhed i vand: Babysvømning introducerer dit barn til vand og vandsikkerhed. Selvlivredningsteknikker kan læres, hvilket kan være afgørende for at beskytte dit barn i vandmiljøet.

  • Sociale færdigheder: Svømning i grupper giver mulighed for social interaktion og kan hjælpe med at udvikle dit barns sociale færdigheder og samarbejdsevner.

  • Stimulering af sanser: Vandaktiviteter stimulerer din babys sanser, herunder berøring og balance, hvilket bidrager til en bredere sensorisk udvikling.

  • Sundhedsmæssige fordele: Svømning kan forbedre kredsløbssystemet, styrke hjerte og lunger og fremme generel fysisk velvære for både baby og forælder.
     

Husk altid at konsultere sundhedspersonale og professionelle svømmetrænere for at sikre, at aktiviteten er passende og sikker for barnet.

Se også:

bottom of page