Event kalender 2026
Babymassage

Babymassage skaber tryghed og styrker båndet mellem forælder og barn.
Gennem blide strøg stimuleres babys sanser, fordøjelse og søvn på en naturlig og kærlig måde.
Massagen kan mindske uro, kolik og spændinger og styrker samtidig den motoriske og følelsesmæssige udvikling.
Undervisningen varer 1 time og varetages af vores erfarne jordemoder Mathilde.
Pris: 150 kr. (ikke-medlemmer) / 135 kr. (medlemmer)
Rebozo for gravide

Kom med til en nærværende og informativ session, hvor du lærer enkle teknikker og bevægelser, der understøtter din krops naturlige forberedelse til fødslen. Vi arbejder med rebozomassage, forskellige stillinger og øvelser, som skaber mere plads i bækkenet og hjælper barnet til at indstille sig optimalt.
Vi ser også på, hvordan fokus på ro, afslapning og brug af akupressur kan støtte kroppens modning og fremme fødslen. Øvelserne kan bruges både i graviditeten og under selve fødslen – til smertelindring og som støtte til ve-arbejde og barnets rotation.
Praktisk: Medbring behageligt tøj, der tillader bevægelse.
Hvad er rebozomassage?
Rebozomassage er en mexicansk teknik, hvor et vævet tørklæde bruges til blide, rytmiske bevægelser omkring bækken og lænd. Det løsner spændinger, øger mobilitet og balance – og fremmer både barnets positionering og kroppens produktion af oxytocin.
Anbefales fra ca. uge 32 og frem. Du er dog stadig velkommen hvis du ikke helt er nået uge 32 endnu.
Undervisningen varer 1 time og varetages af vores erfarne jordemoder Mathilde.
Pris: 300 kr. (ikke-medlemmer) / 270 kr. (medlemmer)
Fødselsforberedelse for par

Kom med til en nærværende og praktisk workshop, hvor I som par bliver klædt godt på til fødslen.
Jordemoder Mathilde guider jer gennem kroppens naturlige fødselsproces og giver jer konkrete redskaber til smertelindring, vejrtrækning, fødestillinger og samarbejde under fødslen.
Vi afprøver også Rebozo-teknikker, der kan skabe afspænding og bedre plads i bækkenet – til gavn for både mor og baby.
Der vil være god tid til spørgsmål, refleksion og dialog undervejs.
Undervejs serveres kaffe, te og lidt chokolade i hyggelige rammer.
Undervisningen varer 3 time og varetages af vores erfarne jordemoder Mathilde.
Pris: 1200 kr. (ikke-medlemmer) / 1080 kr. (medlemmer)
